Helligtrekongersverset

Således kunne hun stå, gårdens unge, ugifte pige, natten mellem 5. og 6. januar ved midnatstide.


Med et tændt HELLIGTREKONGERSLYS skulle hun nøgen fremsige helligtrekongersverset foran et spejl, og da ville - under de rette omstændigheder - et billede af hendes tilkomne opstå i spejlet. 


Spændende må det have været, om det blev Per eller Poul, eller om der overhovedet dukkede noget op, thi ellers måtte hun vente et helt år til .


Om fænomenet kan der læses i Johannes V. Jensens Himmerlandshistorie, "Elses Bryllup" - en gribende tragisk og noget barsk historie med sørgeligt udfald.


Det kunne være interessant at vide, om metoden i dag er mere anvendelig end diverse "Dating-sider" på Internettet. Vi hører gerne, hvis der er  nogle, der har erfaringer med den gamle fremgangsmåde. Her følger verset til fri afbenyttelse:

hellige konger tre.

Lad mig i spejlet se,

hvis dug, jeg skal brede,

hvis seng, jeg skal rede,

hvis navn, jeg skal bære

med ære.